Vandfugle 

Via kortet på denne hjemmeside har du mulighed for at udforske udbredelsen af udvalgte vandfugle i de danske farvande. Kortet er baseret på eksisterende data, som er blevet samlet fra forskellige kilder og præsenteres som 1x1 km kvadrater.
Hvert kvadrat er markeret med en kategori fra 1-3 der angiver, om vores data indikerer at kvadratet indeholder:

1) mindre vigtige fugleforekomster
2) vigtige fugleforekomster
3) meget vigtige fugleforekomster

I dette projekt er der fokuseret på ænder og gæs. Det betyder at områder med mange vadefugle, som især Vadehavet, ikke har en dækning som tager hensyn til denne artsgruppe. Derfor har Vadehavsområdet en særlig markering på kortet for at indikere, at området har store fugleforekomster som ikke er dækket ved denne kortlægning.

Der er et kort for hver årstid.

Forår
Viser kendte ynglelokaliteter for 7 arter af kolonirugende fugle: ederfugl, hættemåge, dværgterne, fjordterne, havterne, splitterne og klyde .
Der er anvendt data fra perioden 2000-2014.
Kvadrater med kategorien 3 (meget vigtige forekomster) angiver ynglelokaliteter, hvor mindst 1% af den nationale bestand af en af arterne har ynglet i et eller flere år.
Kvadrater med kategorien 2 (vigtig forekomst) angiver lokaliteter, hvor mindst 0.1% af den nationale bestand af en af arterne har ynglet i et eller flere år.
Kvadrater med kategorien 1 (mindre vigtig forekomst) angiver lokaliteter, hvor der udelukkende er registreret ynglende bestandsandele på mindre end 0.1% for alle arter.

Sommer
Viser forekomster af 6 arter af fældende vandfugle: ederfugl, fløjlsand, hvinand, knopsvane, sortand, toppet skallesluger.
Alle andefugle fælder deres svingfjer på en gang i sensommeren (juli-september) hvor de ikke er i stand til at flyve i en periode på tre uger. Det bevirker at de er meget følsomme over for forstyrrelser og opsøger steder og farvande hvor der ikke er aktiviteter eller rovdyr. Registrering af fældende fugle sker ved en kombination af transekttællinger fra fly i åbne og større farvandsområder samt optælling fra land i fjorde og kystnære områder. For ederfugl og sortand er arternes udbredelse blevet modelleret i en stor del af optællingsområdet for at få et estimat for forekomster også imellem de transekter, der er blevet optalt fra fly.
Der er anvendt data fra 2006 og 2012. 
Kategorien 3 (meget vigtig forekomst) tildeles de kvadrater, der i mindst ét år har >0,04% af den nationale bestand for en af de pågældende arter. Det svarer til at et areal på 5x5 km ville indeholder >1% af den nationale bestand.
Kategorien 2 (vigtig forekomst) tildeles de kvadrater, der i mindst ét år har >0,004% af den nationale bestand for mindst én art, svarende til at et areal på 5x5km ville indeholde >0,1% af den nationale bestand.
De resterende kvadrater i undersøgelsesområdet, der ikke kvalificerer til kategorierne ’meget vigtig’ eller ’vigtig’ forekomst blev tildelt kategorien ’mindre vigtig forekomst’.

Efterår
Viser forekomster baseret på oktobertællinger af 8 arter/racer : krikand, pibeand, knarand, spidsand, skeand, gråand samt lysbuget og mørkbuget knortegås.
Vi har anvendt data dels fra flytællinger i Vadehavet og de indre farvande, landtællinger fra de fleste vildtreservater samt data fra DOFbasen (Dansk Ornitologisk Forening). Der er anvendt data fra 2008-2010. Ved efterårstællingerne tilstræbes det at ramme det tidspunkt af året, hvor der er flest svømmeænder i landet. Til dette projekt har vi valgt at bruge udbredelsesdata for 8 arter for hvilke vi har en god viden om deres forekomster og som forventes at repræsentative for efterårsforekomsterne af vandfugle generelt.
Kvadraterne på kortet tildeles kategorierne 'mindre vigtig', 'vigtig' eller 'meget vigtig' forekomst på samme måde som beskrevet for sommerperioden. Dog vægtes forekomsten af nogle arter højere end andre.  Arter, der er særligt følsomme overfor forstyrrelser og/eller hvor en stor del af verdensbestanden findes i de dansme farvande vægtes højt, således at der f.eks. for Lysbuget knortegås kun skal hvad der svarer til 0,5% af den nationale bestand indenfor et område på 5x5 km, for at udløse kategorien 'meget vigtig forekomst'. Omvendt, for en art som gravand skal der hvad der svarer til >2% af den nationale bestand indenfor et område på 5x5 km for at udløse kategorien 'meget vigtig forekomst'. Metoden er nærmere beskrevet i rapporten.

Vinter
Viser midvinterforekomster af 14 arter: bjergand, blishøne, ederfugl, fløjlsand, gråand, gravand, havlit, hvinand, knopsvane, sortand, stor skallesluger, taffeland, toppet skallesluger og troldand. Arterne er udvalgt fordi vi har god viden om deres vinterforekomster og fordi de forventes at være repræsentative for vinterforekomsterne af vandfugle generelt.
Midvinterforekomsterne optælles som en kombination af transekttællinger fra fly i åbne og større farvandsområder samt optællinger fra land i fjorde og kystnære områder. Der er anvendt data fra 2004, 2008 og 2013.
For ederfugl, havlit, sortand og toppet skallesluger er arternes udbredelse blevet modelleret i en stor del af optællingsområdet for at få et estimat for forekomster også imellem de transekter, der er blevet optalt fra fly.
Kvadraterne på kortet tildeles kategorierne 'mindre vigtig', 'vigtig' eller 'meget vigtig' forekomst på samme måde som beskrevet for Efterår.

Hele året
Kortet for Hele året opsummerer de fire årstider ved at repræsentere den højeste kategori set igennem hele året. En kvadrat tildeles således kategorien 'meget vigtig forekomst' hvis kvadratet har denne kategori i mindst én af sæsonerne forår, sommer, efterår eller vinter.

Se rapporten for nærmere beskrivelse af data og kvadratopgørelser.

Vandbaserede friluftsaktiviteter

Undersøgelsen af vandorienteret friluftsliv er udført af Københavns Universitet i samarbejde med et analysebureau, Userneeds i efteråret 2015. Undersøgelsen bygger på et internetbaseret spørgeskema, der er udsendt via e-mail kontakt til et repræsentativt udsnit af medlemmer af Userneeds’ ’Danmarkspanel’ i aldersgruppen 18-80 år. Deltagerne har besvaret er række spørgsmål om deres deltagelse i vandorienterede friluftslivsaktiviteter inden for det seneste år i Danmark. Herefter blev de sendt videre til et digitalt kortlægningsredskab udviklet af KU til kortlægning af havfriluftsaktiviteter, men som er tilpasset specielt til denne undersøgelse og udvidet til også at omfatte ferske vande. Her kortlagde paneldeltagerne deres forskellige aktivitetssteder og besvarede en række spørgsmål om lokaliteten inkl. besøgsmåneder, hvorefter de returnerede til analysebureauets ’belønningsside’.

Resultaterne er baseret på 10.291 besvarelser. Dette er en væsentlig større stikprøve end i de fleste andre nationale friluftsundersøgelser og skyldes ønsket om, at kunne undersøge deltagelsen i en række mindre aktiviteter, der normalt falder ud af de nationale friluftsundersøgelser. Userneeds kontaktede 39.297 panelmedlemmer og med 10.291 gyldige besvarelser er svarprocenten på 26 %, hvilket er ret almindeligt for denne type dataindsamling. Data er efterfølgende vægtet, så data er repræsentativ på køn, alder og region i Danmark.

Kortlægningen af aktivitetssteder for vandorienteret friluftsliv, kunne ske med punkter og liner. Der var dog et frafald i kortlægningen, bl.a. fordi mange forsøgte at kortlægge på deres mobiltelefoner. Herudover var der en vis oprensning af data, så kun aktiviteter i Danmark og med en vis detaljeringsgrad blev taget med. 

Vandorienteret friluftsliv omfatter i denne undersøgelse alle udendørs friluftsaktiviteter, hvor vand indgår i oplevelsen. Ud over egentlige vandsportsaktiviteter kan det fx. være en gåtur langs stranden, eller at kigge på fugle. Undersøgelsen omfatter både områder i og udenfor byer. Der indgår over 100 forskellige vandorienterede friluftsaktiviteter i undersøgelsen.

Overlapszoner mellem forekomst af vandfugle og udfoldelsen af friluftsaktiviteter

Et af hovedformålene for projektet har været at kortlægge vandbaserede friluftsaktiviteter og forekomsten af vandfugle, når de yngler, fælder, raster eller overvintrer i Danmark, for at kunne identificere geografiske og tidsmæssige overlap. 

De indsamlede data indikerer en række områder, 'Overlapszoner', der må forventes at være vigtige både for fugle og for udøvelse af friluftsaktiviteter. Overlapszonerne for en given årstid er lavet ved at udvælge dels de 1x1km kvadrater, der har 'meget vigtige fugleforekomster' og som samtidig har et 'moderat' eller 'højt' friluftslivsaktivitetsniveau, dels de 1x1km kvadrater, der har 'vigtige fugleforekomster' og som samtidig har et 'højt' friluftslivsaktivitetsniveau. Rundt om disse kvadrater indtegnes en bufferzone på ca.3 km, der udgør overlapszonen for den pågældende årstid.
Overlapszonerne for hele året er defineret som fællesmængden af overlapszonerne for de enkelte årstider.

Data for hhv. fugle og friluftsaktiviteter er indsamlet på meget forskellig tidsmæssig og rumlig skala. Derfor har vi har valgt at definere overlapszonerne som relativt groft indtegnede områder for at tydeliggøre, at vi på baggrund af projektets data ikke er i stand til at udpege meget præcise lokaliteter, der udnyttes både af fugle og til friluftsaktiviteter indenfor samme tidsinterval. Det har heller ikke været muligt at konkludere hvorvidt fuglene påføres gener i de områder, der er vigtige både for fuglelivet og for udfoldelsen af friluftsaktiviteter.